Læringsakademi

Saml træning, onboarding og certificering af jeres kunder, partnere og forhandlere i ét professionelt læringsunivers. Når jeres B2B-kunder forstår produktet fra start, får de mere ud af det. Supporten får færre gentagne spørgsmål, og I kan se, hvordan jeres viden bliver brugt.

Læringsakademiet er også en stærk støtte i større implementeringsprojekter. Når en ny løsning rulles ud hos en kunde, skal mange brugere lære nye arbejdsgange på samme tid. Med faste forløb før, under og efter opstarten bliver den nye viden en del af hverdagen hos kunden. Undervejs kan I følge, hvem der er klar, og hvor der er brug for en ekstra indsats.

Hvad er et læringsakademi?

Et samlet læringsunivers til medarbejdere, kunder og partnere

Målrettede læringsstier. Byg forløb til forskellige kundesegmenter, roller, lande og produktlinjer. En ny bruger får en grundlæggende introduktion, mens en erfaren administrator kan gå i dybden med de avancerede funktioner. Med rollebaseret adgang ser slutkunder, partnere og interne teams hver især kun det indhold, der er relevant for dem.

Fra korte forløb til certificering. Kombinér mikrolæring, e-læring, webinarer, tests og fysiske kurser i én struktur, med booking og kalender til de kurser, der kræver fremmøde. Korte moduler svarer på de typiske spørgsmål i hverdagen, og længere forløb fører frem til en certificering med badge og udløbsdato. Alle aktiviteter dokumenteres automatisk, så både I og kunderne kan se, hvor langt de er.

Del med jeres kunder og deres kunder. Fleksible adgangsmodeller gør det muligt at åbne akademiet for flere led i jeres værdikæde. Med integration til CRM og supportværktøjer bliver læring en del af hele kunde- og partnerrejsen, fra den første onboarding til nye produktversioner og løbende udvikling.

Læringsunivers, hvor alt er samlet et sted

Case: Systematic

Digitalt læringsforløb i forbindelse med en større software implementering

Da Systematic kontaktede Plan2learn, var det med et konkret behov for at digitalisere kursusadministration i forretningsenheden Library. De havde behov for et system til at administrere tilmeldinger til alle kurser, som skulle afvikles i forbindelse med en større implementering af bibliotekssoftware.

“

"Vi havde brug for et system, der kunne præsentere vores kurser i et digitalt kursus- og ydelseskatalog. Her skulle kursusdeltagerne selv kunne til- og afmelde sig de kurser, der blev udbudt i implementeringen. Derudover skulle systemet også kunne bruges til løbende at udbyde og tilkøbe flere kurser efter behov,"

Med en kort deadline var der et klart ønske om at komme så hurtigt fra start som muligt. Derfor gik Systematics projektledere og Plan2learns specialister direkte i maskinrummet, hvor onboardingforløbet i Plan2learns platform tog udgangspunkt i Systematics operationelle virkelighed. Moduler og elementer blev bygget, testet og forklaret undervejs i forløbet, hvilket gjorde det muligt at lancere og overdrage systemet til knap 600 superbrugere og 300 systemadministratorer på tværs af kurser og hold – endda på blot 4 uger.

Gratis guide

Byg et læringsakademi til kunder og partnere

Stiller jeres kunder de samme spørgsmål til supporten igen og igen? I guiden viser vi, hvordan et læringsakademi samler jeres e-læring, videoer og kurser ét sted, så kunder og partnere selv kan finde svar og lære i deres eget tempo.

Du vil kunne læse mere om:

  • To eksempler: en produktvirksomhed og en virksomhed med et netværk af partnere og forhandlere
  • Hvordan nye kunder og partnere kommer godt i gang, mens supporten bliver aflastet
  • Certificeringer og faste forløb, der giver samme kvalitet på tværs af markeder

Fordelene ved et læringsakademi

Når jeres kunder ved, hvad produktet kan, bruger de mere af det og har større tillid til jer. Det giver et bedre grundlag for mersalg og længere kunderelationer.

I kan bygge akademiet på det materiale, I allerede har, fx e-læring, videoer, dokumentation og kurser.

Aflastet support

Kunderne finder selv svar i korte forløb og selvhjælpsmoduler. Så kan supporten bruge tiden på de sager, der kræver en person.

Ensartet kvalitet

I plan2learn har du altid overblik over dine kursusopgaver med hjælp fra automatiske påmindelser.

Indtægtskilde

Udbyd certificeringer og premiumindhold som betalte forløb, og gør jeres viden til en del af forretningen.

Dataoverblik

Se, hvem der bruger løsningen, hvem der mangler certificering, og hvor der er brug for en ekstra indsats.

FAQ om læringsakademi

 

Et læringsakademi er en samlet digital platform, hvor en virksomhed træner, onboarder og certificerer sine kunder, partnere eller forhandlere. Indholdet er målrettet den enkelte målgruppe, og al aktivitet kan følges og dokumenteres.

For virksomheder, der sælger produkter eller services, hvor kundens udbytte afhænger af viden, og for virksomheder, der arbejder gennem partnere, distributører eller forhandlere.

Ja. Rollebaseret adgang sikrer, at slutkunder, partnere og interne teams kun ser det indhold, der er relevant for deres rolle, marked eller produkt.

Ja. Certificeringer kan knyttes til tests og forløb, dokumenteres automatisk og tildeles en udløbsdato med påmindelse om fornyelse.

Vores platform integrerer med størstedelen af de systemer som forefindes i det danske IT-landskab. Det skaber tryghed for vores kunder, fordi platformens intuitive system bliver en naturlig forlængelse af den velkendte praksis. 

Derfor oplever vores kunder ofte at systemerne i platformen kan supplere eller erstatte manuelle processer, hvilket sparer tid og ressourcer, som kan investeres andre steder i forretningen. 

Vi integrerer bl.a. med Economic, Emply, ServiceNow, Hubspot, Microsoft Dynamics og Colibo.

Ja. Fremmødekurser, e-læring, SCORM-pakker, video, quizzer, PDF-filer og lydfiler kan kombineres i samme forløb.

Ja. Plan2learn understøtter salg og fakturering af kurser, og certificeringer eller premiumindhold kan udbydes som betalte forløb.

Et digitalt system bygget til at udvikle mennesker

Med vores platform kan du samle kursusadministration, digital læring, kommunikation og kompetenceudvikling ét sted. 

Automatiserede processer der sparer tid og ressourcer, kombineret med et databaseret overblik skaber fundament for øget forretningsværdi.

Derfor bliver vores platform ofte brugt i forbindelse salg af kurser, onboardingforløb, medarbejderudvikling- og træning, større IT-implementeringer eller  kapacitetsplanlægning.

Bliv klogere på vores produkter herunder:

Vi bruger især plan2learn til dokumentation, når en af vores kursister gennemfører et kursusforløb. Så snart et kursus er gennemført, vil kursistens nye kompetence oprettes automatisk i systemet.

Kontakt

Telefoniske åbningstider

Man - tors:
08:00 – 16:00
Fredag:
08:00 – 15:00
Lør – søn & helligdage:
Lukket

Book en uforpligtende samtale